Laserskæring
Den mest almindelige laserapplikation i den mekaniske maskinindustri er laserskæring ved brug af højeffektlaser. Laser er bedst egnet til skæring af tynde stykker, som skal have præcise dimensioner.
Laser skærer materialet så rent, at stykkerne kan bruges som de er, eller sendes til yderligere forarbejdning uden behov for efterbehandling. Laserskæring bruges meget specielt i de mekanisk maskinfirmaer, som betjener bilindustrien samt i fabrikation af husholdningsudstyr så som opvaskemaskiner, vaskemaskiner etc.
Den koncentrerede laserstråle er så kraftfuld, at den øjeblikkelig fordamper materialet, der skal skæres. Laser kan også skære mange andre materialer udover metaller, f.eks. plastic, træ etc. Til brug ved skæring af metaller er skæregassen sædvanligvis oxygen eller nitrogen. Laserstrålen er koncentreret gennem en linse på det materiale, som skal skæres, så det smelter. Skæregassen fremføres gennem et koncentrisk mundstykke for at blæse det smeltede materiale væk.
Applikationen bestemmer hvilken af gasserne, oxygen eller nitrogen, der er bedst egnet til opgaven. Oxygen reagerer eksotermisk (genererer varme) med materialet. Den af oxygen ekstra genererede varme muliggør en meget hurtigere skærehastighed end med nitrogen. Derfor er oxygen den vigtigste skæregas til skæring af ikke-legeret eller lavtlegeret stål. Gassens renhed påvirker direkte skærehastigheden.
Ved at bruge oxygen dannes der imidlertid et oxidlag på skæreoverflade, som kan skabe problemer. Oxygen er ikke velegnet til at skære rustfrit stål, fordi stålet vil miste sin korrosionsmodstand. Aluminiumoverflader skåret med oxygen er ujævne og med grater. For at få en ren, oxidfri skæreoverflade skal der bruges nitrogen, når der skæres i disse materialer. Imidlertid er nitrogens renhed kritisk, da selv en lille rest oxygen i svejsegassen kan ødelægge korrosionsmodstanden i rustfrit stål.
Følsomme materialer såsom titanium og zirconium skal beskyttes mod oxygen og nitrogen, dvs. luften. Disse materialer skæres med superren argon, helst i et argonfyldt rum.
AGA LASERLINE® gasser og gasforsyningssystemer hjælper med at sikre, at dine skæreaktiviteter bliver ved med at være high-tech og økonomiske fra start til slut.
Følg altid sikkerhedsforskrifterne for at undgå risici ved varmt arbejde.
Laserskæring - Order materials
, No.
Bestil