transparant gif
popup arrow pop connector1 pop connector2 pop connector3

AGA A/S
Vermlandsgade 55
2300 København S
Danmark

Tel. +45 32 83 66 00
Fax +45 32 83 66 01
E-mail: info@dk.aga.com
Normal tekst  Stor tekst  Ekstra stor tekst

Affaldsbehandling

I praktisk talt alle Iande bliver myndighedenes krav, når det gælder miljø, strengere. Dette gælder ikke mindst i behandlingen af industri- eller specialaffald. Anlæg til behandling af risikoaffald er underlagt ekstremt streng kontrol af udslip af karbonmonoxid, dioksiner, furan, fenoler og nitrogenoxider.

De mest normale metoder til behandling af specialaffald er baseret på forbrænding. Forbrænding i roterovn har vist sig at være den mest effektive løsning. I denne type ovn kan både let- og tungtflydende, samt fast affald fyldes på og processeres samtidig. Selv større beholdere kan gå direkte i ovnen.

Anlæggene skal kunne behandle og nedbryde næsten alle typer affald; opløsningsmidler, olierester, maling, klorerede hydrokarboner, fenoler, filterkager, syrer, cyanider m.m.

I løbet af de senere år er det blevet mere kompliceret og dyrt at håndtere denne type affald. Mængden øges, mange anlæg går for fuld kapacitet og det bliver vanskeligere at opfylde myndighedenes krav. Dette gælder i særdeleshed for udslip af karbonmonoxid.

Forbrændingsprocessen

Anlægget består normalt af en roterende ovn og et efterforbrændingskammer. Det meste af forbrændingen og nedbrydningen sker i den roterende ovn. Sidste del af forbrændingen sker i efterforbrændingskammeret. Fast affald føres ind i ovnen i fat eller bunter. Flydende affald pumpes kontinuerlig ind.

Forbrændingen sker gennem indblæsing af primærluft i den roterende ovn. Normalt indeholder affaldet nok energi til at kunne opretholde en høj temperatur. Ekstra brændsel kan tilføres om nødvendigt. Temperaturen i ovnen er omtrent 1200º C.

Forbrændingsgasserne går fra ovnen til efterforbrændingskammeret, hvor sekundær (og af og til tertiær) luft tilføres for at afslutte forbrændingen. Temperaturen i efterforbrændingskammeret er mellem 900º C og 1200º C.

Affaldets sammensætning og brandværdi i et specialaffaldsanlæg kan være meget forskellig - de støkiometriske forhold kan variere meget , og der kan derfor opstå store uligheder i forbrændingsprocessen. Dette kan føre til produktion af store mængder karbonmonoxid, (CO) som er vanskelig at forbrænde i efterforbrændingskammeret.

Når man opdager store mængder CO i kammeret må materialetilførslen standses indtil et acceptabelt niveau er opnået igen. På grund af at målingen af CO udføres som et gennemsnit pr. time, tager det lang tid at reducere mængden af CO. Dette kan føre til, at produktionstid går tabt.

Oxygenanvendelse i specialaffaldsanlæg

Brug af oxygen i specialaffaldsanlæg har god effekt på forbrændingsprocessen:
  • Øger procestemperaturen
  • Forbedrer antændelsesmuligheden
  • Øger produktiviteten
  • Øger reaktionsintensiteten
  • Forbedrer forbrændingen
  • Reducerer røggasvolumen
Metoder til oxygentilførsel
Oxygen kan tilføres direkte til den roterende ovn og/eller efterforbrændingskammeret.
Der findes i princippet tre forskellige metoder til at tilføre oxygen:
  • Almen berigelse af primærluften
  • Injektion gennem lanse
  • Oxy-fuel brændere
Ud fra et praktisk synspunkt er almen berigelse en enkel metode at tilføre oxygen på. Gennem oxygenlansing er det mulig at tilføre oxygenet direkte til forbrændingsområdet i ovnen, hvor der er mest behov.