Flammeskæring
Gas, en god brænder og en fast hånd er alt hvad der behøves for at skære stål. Dette princip har ikke ændret sig siden begyndelsen af det tyvende århundrede.
Flammeskæring er en brændingsproces. Det er ikke den varme flamme selv, som foretager skæringen, men en oxygenstråle, som brænder materialet under udviklingen af varme, og transporterer affaldsstofferne (metallisk aske) bort fra skærestedet. Ved skæring er gasrenheden af største vigtighed for skærehastigheden. Jo renere gas jo højere skærehastighed og jo bedre produktivitet.
Før skæringen kan begynde, skal stålet opvarmes til antændelsestemperatur ved hjælp af en oxyfuel gasflamme. Valget af brændgas har indflydelse på skærekvalitet og opvarmningstid. Ved valg af en brændgas skal materialets tykkelse også tages under overvejelse. Ved at bruge ODOROX® (lugttilsat oxygen) kan man minimere risikoen for brand og eksplosion , som altid findes i forbindelse med brændgasser. Lugten advarer i god tid mod gaslækage.
Den vigtigste del af skæreudstyret er skæremundstykket. Jo højere oxygenstrålens udgangshastighed er, jo bedre er mundstykkets output. Hastigheden på sin side er afhængig af mundstykkets form. I dag bruges mundstykker med en ekspansionskanal, hvilket giver oxygen en høj flowhastighed.
Konstruktionen af skæremundstykket og dets justering til forskellige brændgasser med hensyn til størrelsen af gaskanalerne, eksakt geometri, tolerancer og overfladebehandling er af yderste vigtighed for at opnå en kvalitetsskæring. Skærehastigheden kan f.eks. øges ved at bruge et gardinmundstykke. Denne type mundstykke har en speciel oxygenkanal, som beskytter skæreoxygen fra urenheder i slangen, og muliggør højere skærehastighed.
Oxi-flammeskæring kan bruges til skæring af ulegeret og lavtlegeret stål i tykkelser på op til et par meter. Skærekvaliteten afhænger også af arbejdsstykkets overflade og kan blive påvirket af forskellige typer fabriksgrunding. Brugen af forskellige skærere til lige skæring, faseskæring og fugebearbejdning er eksempler på skæreprocessens alsidighed. Processen kan også mekaniseres.
Brug af brændgasser sammen med oxygen kan give forekomst af farlige situationer, hvis brugeren ikke er i besiddelse af nødvendig kendskab til, hvordan gasser, udstyr og det nødvendige beskyttelsesudstyr skal bruges.
Undgå risici ved at følge sikkerhedsinstruktionerne for varmt arbejde.
Flammeskæring - Order materials
, No.
Bestil