transparant gif
popup arrow pop connector1 pop connector2 pop connector3

AGA A/S
Vermlandsgade 55
2300 København S
Danmark

Tel. +45 32 83 66 00
Fax +45 32 83 66 01
E-mail: info@dk.aga.com
Normal tekst  Stor tekst  Ekstra stor tekst

Flammeudretning

Svejsning og skæring laver spændinger i materialet, som kan føre til uønskede deformiteter. Hvis disse deformiteter ikke kan accepteres, skal stykket rettes ud. Flammeudretning er ofte en passende metode.

Det koster betydeligt mindre at rette ud med flamme end at lave nye dele. Faktisk er det ofte det eneste alternativ. I skibsbygningsindustrien bruges op til halvdelen af arbejdstiden med at rette deformiteter ud.

Flammeudretning foretages ved hurtig lokal opvarmning af konstruktionen eller stykket. Dette forårsager en lokal deformitet, da spredningen af varmen er forhindret af det omgivende kolde materiale. Når materialet køles af, krymper det også og retter deformiteten ud. Metoden er velegnet til stål, nikkel, kobber, messing, aluminium og titanium.

Skønt forskellige brændgasser kan bruges til opvarmning, er acetylen den bedste, da acetylen giver den varmeste og mest koncentrerede flamme samt den hurtigste opvarmning. Ved at bruge ODOROX® (lugttilsat oxygen) kan du minimere den risiko for brand og eksplosion, som der er i forbindelse med brændgasser. Lugten advarer i god tid mod gaslækage.

Valget af udstyr for flammeudretning afhænger af det materiale, som skal rettes ud. Med en standardbrænder er det muligt at rette op til 15 mm tykke plader ud. Til udretning af store områder såsom skibsdæk, bruges specialbrændere med tre eller flere mundstykker. Disse brændere er monteret på hjul, hvilket gør dem lettere at flytte over store områder.

Undgå risici ved at følge sikkerhedsinstruktionerne for varmt arbejde.
Flammeudretning