Lodning

Afhængig af arbejdstemperatur kan man differentiere mellem blødlodning og hårdlodning.

Ved blødlodning er arbejdstemperaturen under 450 °C. Blødlodning er velegnet til kobber og kobberlegeringer, zink, stål aluminium og aluminiumslegeringer; tin lodning er den mest brugte.

I hårdlodning er loddemetallets arbejdstemperatur højere end 450 °C, men ikke højere end ca. 1000 °C. En flamme bruges normalt som varmekilde. Hårdlodning er den mest almindelige form for lodning og er velegnet til de fleste metaller. Hårdlodning bruges f.eks. til at samle kobberrør i produktionen af badeværelsesinventar og til at fæstne stykker af hårdmetal til savblade eller borespidser.

Både ved hård- og blødlodning suges loddemetallet ind mellem overfladerne og forenes ved kapillaritet. Det er derfor vigtigt, at afstanden mellem overfladerne, der skal sammenføjes, er korrekt dimensioneret.

Blød- og hårdlodning kan automatiseres og bruges derfor ofte i serieproduktion.

Lodning forudsætter ikke samme høje arbejdstemperatur som svejsning, hvilket giver anledning til færre problemer med deformiteter. Lodning giver samlinger af høj kvalitet og høj overfladefinish.

Til lodning bruges en oxy-fuel gasflamme med acetylen eller propan som den mest almindelige gas.

Undgå risici ved at følge sikkerhedsinstruktionerne for varmt arbejde.