Termisk sprøjtning.
Termisk sprøjtning bruges både til nyproduktion og til reparation og vedligehold. Når det drejer sig om reparation og vedligehold giver metoden ofte omkostningsfordele sammenlignet med det at købe nyproducerede dele. Endvidere er det ikke usædvanligt at renoverede dele har en længere levetid, hvilket betyder, at intervallerne mellem forebyggende vedligehold kan forlænges.
Termisk sprøjtning er det fælles udtryk for mange forskellige sprøjtningsmetoder, hvoraf en er flammesprøjtning. Når man sprøjter udstyr bliver tilsætningsmaterialet, som kan være i form af pulver, tråd og stænger, opvarmet til smeltepunktet eller helt smeltet. Det opvarmede materiale er fint forstøvet og sprøjtes ved hjælp af et gas flow mod overfladen af stykket (substratet), hvor det fæstner og bliver stift. Overfladedækket kan bruges som det er eller bearbejdes til korrekte dimensioner.
Det er ofte en komponents overflade, som begrænser dens levetid. Det er overfladen, som er udsat for slitage, korrosion og/eller høje temperaturer. Der er materiale og termiske sprøjtemetoder til praktisk talt alle overfladekvaliteter.
Flammesprøjtning med det korrekte tilsatsmateriale kan forbedre overfladens modstand mod korrosion, slitage og høje temperaturer. Man kan opnå overflader med høj eller lav friktion eller ændre overfladens ledende effekt. Ødelagte overflader kan repareres, og defekte dele kan ændres til de rette dimensioner.
Valget af brændgas er afhængig af tilsatsmaterialets smeltepunkt og typen af sprøjteudstyr. Til at sprøjte polymer kan det være nok at bruge propan blandet med komprimeret luft for at opnå en tilstrækkelig høj temperatur. Til den højeste temperatur skal der bruges acetylen blandet med ren oxygen.
Læs sikkerhedsinstruktionerne for varmt arbejde for at mindske risici.
Termisk sprøjtning - Order materials
, No.
Bestil
Termisk sprøjtning - Kontakt